advokat hjælp

A/S står for aktieselskab, og kan oprettes af stort set hvem som helst – hvis man ved hvordan man skal gøre. Og dette er ikke altid ligetil, især ikke hvis man blot har den ”almindelige” viden om aktieselskaber. Det kan tage lang tid at sætte sig ind i, hvordan man opretter et aktieselskab, men her er en hurtig oversigt over nogle af de vigtigste ting man skal tænke over at have med i sine overvejelser, før man starter et aktieselskab. Det er smart at have en advokat med inde over processen, da der er mange ting i denne proces, der skal være i overensstemmelse med loven.

Når man opretter et aktieselskab, skal der puttes penge i projektet. Hvor pengene kommer fra er meget forskelligt; det kan være fra et eller flere firmaer, fra privatperson, eller fra sponsorer. Hvor stor en andel af den samlede kapital man selv har bidraget med, f.eks. som privatperson, kommer til at afgøre hvor stor ejerandel af selskabet man har. Som minimum skal selskabskapitalen dog være 500.000kr., som enten kan indskydes kontant, eller bundet i andre ting, som f.eks. produktionsmaskiner eller tidligere drevne virksomheder. Dette kræver dog en revisorerklæring, således at de andre tings værdi er blevet vurderet professionelt. Som stifter af selskabet hæfter man som udgangspunkt for det beløb indskudt i selskabet, hvis selskabet skulle gå konkurs. Men, har man taget lån i banken, vil denne oftest kræve at enkeltpersonen også hæfter for disse lån, da banken ellers vil miste en masse penge, hvis firmaet skulle gå konkurs. Disse lån kan også hæftes for af ledelsen, såfremt det er en beslutning som er taget her, og at lånet er optaget af aktieselskabet og ikke en privatperson.

For at kunne færdiggøre oprettelse af A/S, skal man have lavet og underskrevet et stiftelsesdokument og have lavet selskabsvedtæger, og der skal også vælges en generalforsamling. Generalforsamlingen er det højeste organ i et aktieselskab, som består af selskabets ejere, som til hver en tid kan mødes og diskutere forhold der vedkommer aktieselskabet. Derudover skal der vælges en direktion og en bestyrelse, hvoraf sidstnævnte skal bestå af minimum 3 medlemmer, som alle er udvalgt af generalforsamlingen. Her må ikke indgå medlemmer fra selve generalforsamlingen, og bestyrelsens opgave er at varetage den overordnede ledelse af aktieselskabet, samt lægge strategier og handlingsplaner for fremtidig drift og visioner. Bestyrelsen har også til ansvar at tilse regnskabsføringen, at arbejdsfordelingen er lige og at interne opgaver bliver overholdt, således at selskabet kan fungere optimalt. Det er også bestyrelsen, der ansætter direktionen. Direktionen i selskabet har til opgave at forestå den daglige drift af aktieselskabet, og sikre sig at alt går som det skal.

Aktieselskabet skal også udarbejde et årligt regnskab, og dette skal være udarbejdet af en upartisk revisor. Dette regnskab skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 5 måneder efter årsregnskabets afslutning. Da et aktieselskab er et interessantselskab, modsat et selskab stiftet af en enkeltperson, skal aktieselskabet betale skat af eventuelle fortjenester, ligesom det kun kan modregne et underskud mod fremtidig indkomst i selskabet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>